Spring til indhold
Start gratis

Sådan bruger du ChatGPT Images 2.5 til markedsføring

Få en enkel måde at bruge OpenAIs ChatGPT Images 2.5 til produktfotos, kampagner og tryksager. Artiklen viser, hvordan du styrer billederne med referencefotos, klare instruktioner og små rettelser.

Af Jonathan Stoker

Medstifter · Udgivet 11. sep. 2026 · 4 min. læsning

ChatGPT Images 2.5 til markedsføring
Indhold i artiklen
  1. Start med ét klart formål
  2. Brug et referencefoto, når produktet skal ligne virkeligheden
  3. Beskriv billedet i den rækkefølge, folk ser det
  4. Ret én ting ad gangen
  5. Lav en serie, der hænger sammen
  6. Kontrollér de detaljer, virksomheden ikke må få forkert

Start med ét klart formål

Ifølge OpenAI kan deres nye Images 2.5 skabe billeder med skarpere detaljer og hurtigere generering end tidligere modeller og de fremhæver også, at den er mere præcis, når du beder om ændringer i et billede.openai.com

Det gør den relevant, når du skal lave materiale til markedsføring, for eksempel produktfotos, kampagnemateriale og meget andet.

Begynd ikke med at bede om “et flot billede”. Vælg i stedet ét konkret formål.

Det kan være:

  1. Et produktbillede til en kampagne.

  2. Et billede, der forklarer en ydelse.

  3. Et billede til en tryksag.

  4. Flere billeder, der skal ligne hinanden i samme kampagne.

Skriv formålet ned i én sætning, før du går i gang. For eksempel:

Lav et produktbillede af denne træstol til en kampagne for dansk design. Stolen skal være i centrum, og billedet skal have et roligt, lyst udtryk.

Den første beskrivelse skal fortælle, hvad der er vigtigst. Hvis stolen er produktet, skal stolen ikke gemmes bag pynt, mennesker eller en travl baggrund.

Dit udgangspunkt

Brug et referencefoto, når produktet skal ligne virkeligheden

OpenAI skriver, at modellen er bedre til at bevare detaljer fra referencefotos. Det kan være nyttigt til produktfotos. Hvis du allerede har et godt billede af dit produkt, så brug det som udgangspunkt. Vælg ét referencefoto, hvor produktet er tydeligt, godt belyst og ikke dækket af hænder, skilte eller andre ting.

Bed derefter om et nyt billede hvor du meget konkret fortæller om, hvad der skal bevares, hvad der skal ændres og hvordan det skal ændres.

Du kunne eksempelvis skrive:

Brug dette foto som reference. Bevar produktet præcist som det er. Det gælder både form, farve, materiale og logo, da det endelige billede blot skal flytte produktet til et mere fangende miljø. Placér produktet præcist som det er på et lyst træbord ved et vindue. Baggrunden skal være rolig og uden tekst, uden tal og farverne skal være realistiske og varme.

Her giver du modellen fire faste holdepunkter:

  1. Form.

  2. Farve.

  3. Materiale.

  4. Logo.

Det er særligt vigtigt, hvis du sælger fysiske varer. Et kampagnebillede må gerne få en ny ramme, men produktet skal stadig kunne genkendes og endnu vigtigere være tro mod realitet.

beskriv billedet

Beskriv billedet i den rækkefølge, folk ser det

En enkel rækkefølge gør det lettere at styre resultatet. Skriv din instruktion i fire dele:

  1. Hvad billedet skal vise.

  2. Hvad der skal være i forgrunden.

  3. Hvordan baggrunden skal se ud.

  4. Hvad der ikke må ændres.

Et eksempel for en frisørsalon kan være:

Lav et billede til en kampagne for klipning og farvning. En frisørstol og et stort spejl skal være i forgrunden. Salonen skal fremstå lys, varm og ryddelig. Bevar salonens logo på spejlet, og tilføj ikke tekst eller priser i billedet.

Et eksempel for en håndværker kan være:

Lav et billede til en kampagne om nyt køkken. Vis et færdigt køkken med lyse fronter og træbordplade. Køkkenet skal være hovedmotivet, og rummet skal være ryddeligt. Tilføj ikke personer, tekst eller ekstra logoer.

Skriv også tydeligt, hvis noget ikke skal med. Det kan være tekst, mennesker, bestemte farver eller genstande, der ikke passer til virksomheden.

Ret en ting ad gangen

Ret én ting ad gangen

OpenAI fremhæver, at ChatGPT Images 2.5 følger ændringsinstruktioner mere konsekvent gennem flere redigeringsrunder. OpenAI skriver også, at billederne i højere grad kan holde sammen, når du ændrer dem trin for trin.

Brug den mulighed med ro. Lav ikke en helt ny billedbeskrivelse, hver gang du vil justere noget. Tag udgangspunkt i det billede, der er tættest på, og bed om én konkret ændring.

Du kan for eksempel arbejde i tre runder:

  1. Få produktet og baggrunden på plads.

  2. Ret lys, farver eller placering.

  3. Fjern ting, der forstyrrer.

Efter første billede kan du skrive:

Bevar alt i billedet. Gør kun baggrunden lysere, og fjern planten til venstre.

I næste runde kan du skrive:

Bevar produktet, bordet og baggrunden. Flyt produktet lidt mod højre, så der er mere luft til venstre.

Det er mere præcist end at skrive “lav det pænere”. Modellen kan kun følge de ændringer, du beskriver.

Lav en serie, der hænger sammen

Hvis du skal bruge flere billeder til samme kampagne, så vælg ét første billede som grundlag. Bed derefter om variationer, hvor du bevarer de vigtigste elementer.

Vælg tre ting, der skal gå igen. Det kan være:

  1. Samme produkt.

  2. Samme lyse baggrund.

  3. Samme rolige farver.

Du kan derefter skrive:

Brug det seneste billede som udgangspunkt. Bevar produktet, lyset og farverne. Lav en ny version, hvor produktet står på en hylde i stedet for på bordet.

Eller:

Bevar produktets udseende og den lyse baggrund. Lav en version, hvor produktet ses tættere på.

På den måde arbejder du videre med det samme visuelle udtryk, i stedet for at begynde forfra for hvert billede.

Kontroller detaljer i billedet

Kontrollér de detaljer, virksomheden ikke må få forkert

Før du bruger et billede i markedsføring, så se især efter tre ting:

  1. Om produktets detaljer ligner referencefotoet.

  2. Om logo, farver og materialer er korrekte.

  3. Om billedet viser præcis det, du tilbyder.

Er produktet ændret på en måde, der ikke passer, så ret kun den konkrete fejl. Skriv for eksempel:

Bevar hele billedet. Ret kun håndtaget, så det har samme form og farve som på referencefotoet.

Det er netop arbejdet med gentagne, afgrænsede ændringer, som OpenAI fremhæver ved modellen.